Lidt om lægdsruller

Lidt om lægdsruller

Efter landbrugsreformerne i slutningen af 1780’erne blev gennemført, skulle man have et system, hvor man kunne se hvem, der kunne blive soldat. Landet blev opdelt i Lægder med hver sit no. indenfor Herrederne. For eksempel var Hvidovre no. 1 i Smørum Herred. Tidlige udskrivninger baseret på lægder kendes fra 1455. Den tidligst kendte lægdsrulle er rullen over studenterne ved Københavns Universitet fra 1659.

Der er tre hovedformer af lægdsruller. Ungdomsruller, tilgangsruller og hovedruller. Ungdomsrullerne indeholder data om alle nyfødte drenge. Tilgangsruller indeholder data om de personer, som bliver optaget i rullen i et givet år. Enten fordi de nåede den alder, hvor de skulle registreres i lægdsrullen, eller fordi de flyttede ind i lægdet. Hovedrullerne registrerer (1789-1871) samtlige værnepligtige i et lægd i et år. Matroser til flåden opgøres i søruller.

Lægdsruller bliver fra 1701 administreret af godsejerne og herremændene. Fra 1794 i Generalkrigs-kommissariet for Danmark. Fra 1869 i Justitsministeriet og fra 1914 i Indenrigsministeriet.

Lægdet havde en lægdsrulle, der fra 1788 og fremefter er en protokol beregnet til registrering af værnepligtige i et lægd. Optagelsen i lægdsrullen varierer fra det 1. til det 17. leveår. Den værnepligtige blev slettet igen mellem det 36. og det 45. leveår.

Nye hovedruller blev anlagt hvert tredje år. I de mellemliggende år blev der ført til- og afgangsruller.

Hvornår blev man så optaget?
   1788-1808 indenfor årene 0-36 år.
   1808-1849 indenfor årene 0-45 år

Man kan i hovedrullerne, der indskriver ALLE mænd, se nogle uden alder, men med fødselsdag.
I tillægsrullerne blev der kun indskrevet tilkomne mænd. Man kan se i 1805, at der kun er indskrevet 2 nyfødte i Vallensbæk.
Et “Lægdsår” er en selvstændig enhed.
   1790-1802 var året november-oktober. Alle Ruller
   1803-1806 var året maj-april. Til- og afgangslister 
   1808-1842 var året maj-april. Alle ruller 

Lægdsrullerne indeholder en hel del forkortelser. F. eks. Fra 20-127, det vil sige at han kom fra Lægd no. 20 og stod som nr. 127 på den afgående liste. Derudover kan der evt. stå A.C. som er Artilleri Corpset, B som er Battaljon og F.G. som er Fodgarder. H. I. R er Holstenske Infanteriregiment. 
Der er 217 forkortelser i Lægdsrullerne.

Før år 1700 bestod den danske hær for det meste af hvervede soldater. En stor del var tyskere, men også andre udlændinge lod sig hverve. I 1701 blev der ved siden af den danske hær oprettet en national milits. Den bestod af udskrevne bønderkarle, der blev stillet af godsejerne og herremændene.

Den personlige værnepligt blev indført i 1778, stadig med mandskab fra bondestanden. De fortrængte efterhånden de hvervede soldater. Efter 1808 blev der ikke længere hvervet, og ordningen ophørte i 1814.

Ved stavnsbåndets ophævelse den 20. juni 1788 blev der dannet et nyt grundlag for udskrivning af mandskab til den danske hær. Udskrivningen overgik til staten. Herefter havde godsejerne ikke længere indflydelse på, hvem der skulle være soldat.

Ved en forordning af 1788 blev hele landet inddelt i 1656 lægder. De faldt for det meste sammen med et kirkesogn. De blev inden for hvert amt fra 1789 til 1796 nummereret med den gamle amts betegnelse, og fra 1796 til 1869 med den nye. For Fyns vedkommende skiftedes der dog først amts betegnelse i året 1811. Der er desuden særlige forhold for København.

Denne nummerering blev opretholdt til 1869. Den amtslige inddeling blev i 1869 ændret til 6 udskrivningskredse, og lægderne fik fortløbende numre inden for hver udskrivningskreds.

Fra 1788 til 1849 var værnepligtige kun af bondestandens mænd og dem af bondestand, der flyttede til byen. Børn udenfor ægteskab skulle aftjene efter moderens stand. Blev moderen gift var det hendes mands stand, der var afgørende. Selvom man boede på landet, var man fritaget, hvis man var søn af præsten, degnen, skoleholderen, godsforvalteren eller skovrideren, og naturligvis hvis man var af adelstand. Man kunne også blive fritaget, hvis man var en gammel gårdsmands eneste søn, eller en syg gårdmands eneste søn. Derimod var mølleres, kromænds og landhåndværkeres sønner værnepligtige. Hvis en ugift kvinde fødte en dreng i en købstad, var drengen værnepligtig.

Den første slesvigske krig i årene 1848-1850 gjorde sagen om den almindelige værnepligt akut.
Ved en anordning af 23. september 1848 blev den ellers ikke værnepligtige del af den mandlige befolkning inddraget. Det blev bestemt, at alle, der ikke tidligere havde værnepligtig og var født i årene 1823-1825, skulle fremstilles på sessioner. Få måneder senere bestemte loven af 12. februar 1849 om almindelig værnepligt, at alle mænd burde være i rullerne, dog var præster og – indtil 1861 – skolelærere stadig fritaget.

Ved optagelse i lægdsrullen eller ved tilflytning til lægden blev den værnepligtige indført i tilgangslisten for det pågældende år. Her blev han forsynet med en nummerbetegnelse, der dels bestod af et litra, dels af et løbenummer. En værnepligtig, der flyttede fra lægdet, blev optaget i lægdets afgangsliste. I afgangslisten blev anført betegnelsen for det lægd, han flyttede til. Det er derfor gennem lægdsrullerne muligt at følge den værnepligtiges flytninger.

  • Gammel og nyt nr.
  • Faderens og den værnepligtiges navn.
  • Hvis moderen ikke var gift ved registreringen er det hendes navn, der står nævnt.
  • Den værnepligtiges føde- og opholdssted.
  • Alder i år.
  • Højde i tommer.

I lægdsrullens anmærkningsrubrik finder man notater om: Hvornår den værnepligtige møder på session. Hvornår og ved hvilket regiment han blev soldat. Hvornår han overtager hus eller får gård i fæste. Om han har legemlige defekter, der gør ham utjenstdygtig, og hvornår han slettes af rullen. Sker det på grund af dødsfald, anføres dødsåret og evt. dødsårsagen.

På grundlag af lægdsrullerne har man konstateret, at de værnepligtiges gennemsnitshøjde i 1852 var 165,4 cm, men i 1985 180 cm, altså knap 15 cm mere.

Lægdsrullerne ophører efter etableringen af det centrale personregister. I 1969 blev lægdsrullerne erstattet af Sessionsregisteret.

Lægdsruller er først tilgængelige, når de er 75 år gamle, regnet fra det år, hvor den sidste notering er foretaget i rullen.

webmaster