Samtaler om Vallensbæk – en podcast fra 2021

Samtaler om Vallensbæk – en podcast fra 2021

De fleste af os lytter til podcast for at blive klogere, for at blive oplyst eller for at blive underholdt. Vi skal lade os rive med og høre nærværende fortællinger, der er spændende for os. Denne podcast er udarbejdet af Vallensbæk Kommune i 2021 og hedder ‘Samtaler om Vallensbæk’. Lyt med på de seks afsnit à ca. 20 minutter.

Borgmester Henrik Rasmussen inviterer i hvert afsnit Vallensbæk-borgere ind til en snak om alt det, der betyder noget for borgerne i kommunen – skolerne, frivillighed, biodiversitet og meget mere. Afsnittenes temaer tager afsæt i Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi og de fem delvisioner, som vi hver dag arbejder for at efterleve, så vi kan leve op til vores overordnede vision om at gøre plads til det hele menneske i fremtidens boligby:
• Dynamisk arbejdsliv og fleksibel service af høj kvalitet
• Grønt byliv med central beliggenhed
• Livskvalitet i et godt og sundt liv
• Vilje til ildsjæle
• Et udviklende børne- og ungeliv
Du kan blandt andet lytte med på en spændende snak mellem en skoleelev, skolelærer og forælder om brugen af PC’er og iPads i skolerne. Du kan også tage med på en følelsesladet rejse, tilbage til da coronaen ramte kommunens plejecentre, når en pårørende og en SOSU-assistent fortæller om deres personlige oplevelser med at have haft epidemien helt tæt inde på livet.

Det er lydfiler uden billede, så husk at skrue op for lyden

webmaster